Indskolingen.dk

Digital læring og læremidler i indskolingen.

Tag: Digital undervisning

God digital undervisning i indskolingen

Allerede i indskolingen kan eleverne udvikle kompetencer til at bruge digitale medier til at fortælle deres historier, men hvad er en god digital undervisning i folkeskolen? 

De danske elever betegnes ofte som såkaldte “digitale indfødte” og de bruger meget tid med de digitale ressourcer, men spil, chat og underholdning er ikke det samme som at være digital medieproducent, kritisk forbruger og kommunikatør. Danskfaget har indrettet sig efter det digitale kommunikationssamfund. Anvendelsen af it og medier er et vigtigt fokusområde og der er opstillet nye faglige mål, så faget kan bidrage til elevernes digitale dannelse. .

Digital dansk i indskolingen – et multimodalt tekstbegreb

Undervisningen med og om it foregår både individuelt og i klassesammenhæng. Eleverne arbejder med computere, tablets, mobiltelefoner etc. I klassen anvendes interaktive whiteboards, projektorer og andre digitale læremidler. Først og fremmest skal brug af de forskellige digitale medier være integreret i den daglige undervisning i både læse-, skrive-, søge- og kommunikationsprocesser, og digitale læremidler indgår i undervisningen sammen med de skrevne materialer.

Allerede i begynderundervisningen kan fiktion i form af tegneserier, film, video, computerspil inddrages. I stedet for at skrive historier kan eleverne fortælle i billeder og lyd; multimodale fortællinger. De digitale multimodale tekster rummer nye pædagogiske og faglige muligheder for teksttilegnelse; et stort æstetisk potentiale, der kan fremme læring Her opnår eleverne en viden om digitale fremstillingsprocesser og innovative læringsaktiviteter, som bl.a. handler om at eksperimentere med og udvikle digitale multimodale produktioner og nye måder at kombinere æstetiske udtryksformer på i danskfaget. Danskfaget må derfor arbejde med de nye repræsentationsformer, som kræver ny viden om didaktik.

Danskfagets udfordring handler ikke udelukkende om at være up to date med de nyeste digitale teksttyper, men derimod om valget af forskellige almen-, fag- og mediedidaktiske tilgange.

Web 2.0 didaktik i danskfaget i indskolingen

Skolens traditionelle læremiddelkultur er under forandring. Skrevne læremidler afløses af for tiden af brugergenerede og interaktive tjenester; web 2.0. Det stiller læreren over for en række didaktiske udfordringer. Lærerne mangler generelt set didaktiske principper, der kan understøtte planlægning, gennemførelse og evaluering af en undervisning, der matcher de nye muligheder.

Et didaktisk design
Til at afdække lærernes didaktik kan man bruge Karsten Gynthers eksempel på en didaktik 2.0. En planlægnings- og refleksionsmodel, hvor der er sammenhæng mellem vidensmål, adgang til viden og de vidensprodukter, som eleverne skal producere og kommunikere, hvordan læreren kan stilladsere og evaluere elevernes læringsaktiviteter og ikke mindst, hvordan undervisningen skal tilrettelægges i tid og form af læringsaktiviteter afviklet som loops.

Didaktik 2.0 - en planlægnings - og refleksionsmodel for undervisning i videnssamfundet

Didaktik 2.0 – en planlægnings – og refleksionsmodel for undervisning i videnssamfundet

 

 

 

Læring med computerspil

Computerspil er stadig et forholdsvist nyt medie og et af elevernes mest foretrukne medier for fortælling. Det er en kendsgerning og vi må acceptere computerspil som udtryksform, men ikke alene af den grund skal vi arbejde med dem i skolen.

Praktiske erfaringer fra projektet viser, at eleverne bliver motiverede og engagerede af at arbejde med computerspil. Det er deres interesse og skaber derfor et interessant læringsmiljø. Samtidig giver spillene mulighed for en højere grad af aktiv læring end traditionelle undervisningsmidler.

Flere psykologer peger samtidig på, at computerspil, naturligvis afhængigt af indhold, har en positiv effekt på børns udvikling. En række forskningsresultater peger på, at computerspil er gode for børns udvikling af selvtillid og selvværd, da spillene er designet til hele tiden at udfordre spillerne lige på kanten af, hvad de kan. Dette potentiale relateres til Vygotskys tese om ”zonen for nærmeste udvikling”. Computerspillene har herved den styrke, at sværhedsgraden kan justeres ud fra den enkelte elevs kompetencer og børnene må konstant blive bedre og dygtigere. Det sker kun ved, at de prøver og fejler – ofte mange gange.
Herudover er der potentialer i forhold til kognitive færdigheder som at bearbejdning af information, kreativ tænkning og evaluering. Spillerne oplever også ofte den tilfredsstillelse, det er at magte en ny udfordring, og det fremmer deres tro på egne evner.

Danskfagets udfordring handler ikke udelukkende om at være up to date med de nyeste digitale teksttyper, som fx computerspil, men derimod om valget af forskellige almen-, fag- og mediedidaktiske tilgange, der anvendes, samt det enkelte medies potentiale. Thorkild Hanghøj opstiller i nedenstående model fem eksisterende didaktiske tilgange til inddragelse af computerspil i danskundervisningen.

didaktiske tilgange

Valget af perspektiv indebærer en didaktisering ud fra bestemte faglige mål og kompetencer. Det faglige fokus er altså ikke iboende i computerspillet, men ses i relation til fagets mål. Det er i høj grad lærerens valg af indhold, opstilling af rammer, opgavetyper og stilladsering, der afgør, om computerspillet har værdi. Lærerens rolle er her fortsat styrende, men derudover er situationen vendt på hovedet, fordi nogle elever er mere vidende end læreren om teknikken. Læreren behøver ikke at vide alt, og det accepterer eleverne fuldt ud og finder ofte den nye rollefordeling stimulerende og lærerig.

 

Digitalt dansk – et multimodalt tekstbegreb

Eleverne skal i faget dansk fremme deres oplevelse og forståelse af litteratur og andre æstetiske tekster, fagtekster, sprog og kommunikation som kilder til udvikling af personlig og kulturel identitet.”

Danskfaget har indrettet sig efter det digitale kommunikationssamfund ved at opstille nye faglige mål, så faget kan bidrage til elevernes digitale dannelse. Anvendelsen af it og medier er også i danskundervisningen et vigtigt fokusområde. Digitaliseringens nye teksttyper har i Fælles Mål 2014 for faget dansk fået en fremtrædende rolle i forhold til tidligere faghæfter. Tekster er blevet multimodale og genrebegrebet udvidet. De multimodale tekster vi til dagligt omgiver os med rummer nye pædagogiske og faglige muligheder for teksttilegnelse. Når tekster med indholdsmæssigt potentiale afspejler elevernes livsbetingelser, anses de for at have et særligt dannelsesmæssigt potentiale. Det multimodale er yderligere karakteriseret ved at henvende sig til flere sanser, forbundet med kognitiv bearbejdning og betydningsdannelse er her stort æstetisk potentiale, der kan fremme læring.  Danskfaget må derfor arbejde med de nye repræsentationsformer, multimodale tekster, som kræver ny viden om didaktik, genrer og tekstkundskab.

 

© 2019 Indskolingen.dk

Theme by Anders NorenUp ↑