Indskolingen.dk

Digital læring og læremidler i indskolingen.

God digital undervisning i indskolingen

Allerede i indskolingen kan eleverne udvikle kompetencer til at bruge digitale medier til at fortælle deres historier, men hvad er en god digital undervisning i folkeskolen? 

De danske elever betegnes ofte som såkaldte “digitale indfødte” og de bruger meget tid med de digitale ressourcer, men spil, chat og underholdning er ikke det samme som at være digital medieproducent, kritisk forbruger og kommunikatør. Danskfaget har indrettet sig efter det digitale kommunikationssamfund. Anvendelsen af it og medier er et vigtigt fokusområde og der er opstillet nye faglige mål, så faget kan bidrage til elevernes digitale dannelse. .

Digital dansk i indskolingen – et multimodalt tekstbegreb

Undervisningen med og om it foregår både individuelt og i klassesammenhæng. Eleverne arbejder med computere, tablets, mobiltelefoner etc. I klassen anvendes interaktive whiteboards, projektorer og andre digitale læremidler. Først og fremmest skal brug af de forskellige digitale medier være integreret i den daglige undervisning i både læse-, skrive-, søge- og kommunikationsprocesser, og digitale læremidler indgår i undervisningen sammen med de skrevne materialer.

Allerede i begynderundervisningen kan fiktion i form af tegneserier, film, video, computerspil inddrages. I stedet for at skrive historier kan eleverne fortælle i billeder og lyd; multimodale fortællinger. De digitale multimodale tekster rummer nye pædagogiske og faglige muligheder for teksttilegnelse; et stort æstetisk potentiale, der kan fremme læring Her opnår eleverne en viden om digitale fremstillingsprocesser og innovative læringsaktiviteter, som bl.a. handler om at eksperimentere med og udvikle digitale multimodale produktioner og nye måder at kombinere æstetiske udtryksformer på i danskfaget. Danskfaget må derfor arbejde med de nye repræsentationsformer, som kræver ny viden om didaktik.

Danskfagets udfordring handler ikke udelukkende om at være up to date med de nyeste digitale teksttyper, men derimod om valget af forskellige almen-, fag- og mediedidaktiske tilgange.

Web 2.0 didaktik i danskfaget i indskolingen

Skolens traditionelle læremiddelkultur er under forandring. Skrevne læremidler afløses af for tiden af brugergenerede og interaktive tjenester; web 2.0. Det stiller læreren over for en række didaktiske udfordringer. Lærerne mangler generelt set didaktiske principper, der kan understøtte planlægning, gennemførelse og evaluering af en undervisning, der matcher de nye muligheder.

Et didaktisk design
Til at afdække lærernes didaktik kan man bruge Karsten Gynthers eksempel på en didaktik 2.0. En planlægnings- og refleksionsmodel, hvor der er sammenhæng mellem vidensmål, adgang til viden og de vidensprodukter, som eleverne skal producere og kommunikere, hvordan læreren kan stilladsere og evaluere elevernes læringsaktiviteter og ikke mindst, hvordan undervisningen skal tilrettelægges i tid og form af læringsaktiviteter afviklet som loops.

Didaktik 2.0 - en planlægnings - og refleksionsmodel for undervisning i videnssamfundet

Didaktik 2.0 – en planlægnings – og refleksionsmodel for undervisning i videnssamfundet

 

 

 

Læring med computerspil

Computerspil er stadig et forholdsvist nyt medie og et af elevernes mest foretrukne medier for fortælling. Det er en kendsgerning og vi må acceptere computerspil som udtryksform, men ikke alene af den grund skal vi arbejde med dem i skolen.

Praktiske erfaringer fra projektet viser, at eleverne bliver motiverede og engagerede af at arbejde med computerspil. Det er deres interesse og skaber derfor et interessant læringsmiljø. Samtidig giver spillene mulighed for en højere grad af aktiv læring end traditionelle undervisningsmidler.

Flere psykologer peger samtidig på, at computerspil, naturligvis afhængigt af indhold, har en positiv effekt på børns udvikling. En række forskningsresultater peger på, at computerspil er gode for børns udvikling af selvtillid og selvværd, da spillene er designet til hele tiden at udfordre spillerne lige på kanten af, hvad de kan. Dette potentiale relateres til Vygotskys tese om ”zonen for nærmeste udvikling”. Computerspillene har herved den styrke, at sværhedsgraden kan justeres ud fra den enkelte elevs kompetencer og børnene må konstant blive bedre og dygtigere. Det sker kun ved, at de prøver og fejler – ofte mange gange.
Herudover er der potentialer i forhold til kognitive færdigheder som at bearbejdning af information, kreativ tænkning og evaluering. Spillerne oplever også ofte den tilfredsstillelse, det er at magte en ny udfordring, og det fremmer deres tro på egne evner.

Danskfagets udfordring handler ikke udelukkende om at være up to date med de nyeste digitale teksttyper, som fx computerspil, men derimod om valget af forskellige almen-, fag- og mediedidaktiske tilgange, der anvendes, samt det enkelte medies potentiale. Thorkild Hanghøj opstiller i nedenstående model fem eksisterende didaktiske tilgange til inddragelse af computerspil i danskundervisningen.

didaktiske tilgange

Valget af perspektiv indebærer en didaktisering ud fra bestemte faglige mål og kompetencer. Det faglige fokus er altså ikke iboende i computerspillet, men ses i relation til fagets mål. Det er i høj grad lærerens valg af indhold, opstilling af rammer, opgavetyper og stilladsering, der afgør, om computerspillet har værdi. Lærerens rolle er her fortsat styrende, men derudover er situationen vendt på hovedet, fordi nogle elever er mere vidende end læreren om teknikken. Læreren behøver ikke at vide alt, og det accepterer eleverne fuldt ud og finder ofte den nye rollefordeling stimulerende og lærerig.

 

En mediepædagogisk handleplan

Ved udarbejdelse af mediepædagogisk handleplan er det nødvendigt at tage udgangspunkt i de aktiviteter, der er eller kan skabes på skolen.

Planen er lavet ud fra SMITTE-modellen, som for alle på Højvangskolen, kendes som et pædagogisk og dynamisk værktøj, hvor teamplanen hvert år indføres. Min intention er en fremadrettet handleplan, på sigt for hele skolen.

en mediepædagogisk handleplan

 

Implementering af web 2.0 didaktik

Skal du vejlede lærere, der ikke føler sig rustede til undervisningen med it og medier? Der arbejdes inden for et snævert område af it og mediekompetencerne og didaktikken bærer præg af en undervisning primært med medier af web 1.0 karakter, og organiseringen er af traditionel karakter. Hvilke overvejelser er der brug for til implementering af web 2.0 didaktik?

I implementeringen af en web 2.0 didaktik, vil det give mening for teamet tage udgangspunkt i at opbygge elevernes it-kompetencer, samt udvikle en undervisning struktureret i loops. Jeg vil anskue medievejlederen som ændringsagent, der systematisk hjælper til opstilling og evaluering af delmål og introducerer teamet for it – komptencemål samt Gynthers didaktik og refleksions- og forløbsmodel, som rummer mange gode afklarende spørgsmål.

Didaktik 2.0 - en planlægnings - og refleksionsmodel for undervisning i videnssamfundet

vejledning ud fra praksistrekanten

Vejledning som begreb er sammensat uden nogen afgrænset definition. Her vil forståelsen af vejledning været knyttet til systematiske samtaler, et relationelt møde der tilbyder læringsmuligheder.
Vejledningen har til formål, at den vejledte bliver mere bevidst om sin praktiske fagteori og udviklingen af den. Hovedpointen er, at praktisk virksomhed er andet og mere end selve de handlinger, der foretages. Vejledningens udgangspunkt er ifølge Løvlie P1 niveau, som er vores handlinger eller beskrivelser af dem. Disse handlinger er ikke tilfældige. Den kundskab, erfaring og de værdier ”vi trækker på”, når der forsøges at begrunde og retfærdiggøre vores handlinger, kaldes den praktiske fagteori; Den enkeltes forestillinger om praksis og det samlede handlingsberedskab. Det er på P2 niveauet vi ræsonnerer over, hvad der er effektivt at gøre, hvad der virker og hvad der er hensigtsmæssigt på grundlag af praktiske og teoretiske begrundelser. På P3 niveauet foretager vi vurderinger af, hvad der er forsvarligt at gøre på baggrund af værdier.
En vejledning forløber over tid, hvor der indgår flere led eller sekvenser. Her skitserer jeg et bud på, hvordan en vejledningsløjfe kunne se ud, med et opstillet eks.

Vejledningsforløb; En sløjfemodel

Det er vejlederens ansvar at lægge forløbet til rette og kontrollere processen. Vejledningsgrundlaget giver vejlederen mulighed for at forberede sig til vejledningen, hvor det er vigtigt at vejlederen finder en balance mellem to modstridende hensyn. Ikke være for kritisk/krav til ærlighed. Vejledningen skal resultere i, at den, der bliver vejledt får succes. Vejledningen skal talesætte nogle af de ubevidste elementer på P3 niveau, så den vejledte bliver bevidst om, hvorfor han/hun gør, som han/hun gør. Vejlederen kan fx spørge ind til de 5 punkter i Donald Schöns Refleksionscirkel. En vejledning, der har til formål at udvikle en didaktik 2.0, kan med fordel anvende Gynthers bud på et didaktisk design som didaktisk refleksionsmodel.

sløjfemodel

Digitalt dansk – et multimodalt tekstbegreb

Eleverne skal i faget dansk fremme deres oplevelse og forståelse af litteratur og andre æstetiske tekster, fagtekster, sprog og kommunikation som kilder til udvikling af personlig og kulturel identitet.”

Danskfaget har indrettet sig efter det digitale kommunikationssamfund ved at opstille nye faglige mål, så faget kan bidrage til elevernes digitale dannelse. Anvendelsen af it og medier er også i danskundervisningen et vigtigt fokusområde. Digitaliseringens nye teksttyper har i Fælles Mål 2014 for faget dansk fået en fremtrædende rolle i forhold til tidligere faghæfter. Tekster er blevet multimodale og genrebegrebet udvidet. De multimodale tekster vi til dagligt omgiver os med rummer nye pædagogiske og faglige muligheder for teksttilegnelse. Når tekster med indholdsmæssigt potentiale afspejler elevernes livsbetingelser, anses de for at have et særligt dannelsesmæssigt potentiale. Det multimodale er yderligere karakteriseret ved at henvende sig til flere sanser, forbundet med kognitiv bearbejdning og betydningsdannelse er her stort æstetisk potentiale, der kan fremme læring.  Danskfaget må derfor arbejde med de nye repræsentationsformer, multimodale tekster, som kræver ny viden om didaktik, genrer og tekstkundskab.

 

Skolens nye læremiddelkultur

Internettet har udvidet elevernes muligheder for adgang til viden, de mange informations- og vidensmedier sætter den traditionelle læremiddelkultur under pres.

Skolen er fyldt med didaktiserede læremidler, der er bundet op i forhold til faglige og politiske mål, der sikrer, at skolen lever op til de på forhånd stillede krav. Her garanteres faglig progression. Brugen af internetbaserede værktøjer i undervisningen, web 2.0 medier, som ikke er didaktiserede til skolebrug, iagttages også. De to former for læremidler skal eksistere sideløbende, supplerere og komplementere hinanden, anskues som en ny kultur.
Med de nye digitale, ikke didaktiserede, brugergenerede ressourcer på internettet, ændrer det sig og stiller helt nye krav til lærernes didaktiske overvejelser og til behovet for en ny læremiddelkultur, en mediedidaktik 2.0.
På Højvangskolen har vi taget udfordringen med den ny læremiddelkultur til os, digitale læremidler prioriteres, og der implementeres iPads på 1. årgang. Vi har i den grad brug for didaktiske værktøjer, der kan hjælpe os på rette vej både med selve implementeringen og med mediedidaktikken.

Skole og mediekultur

I vores videnssamfund anses viden som kompleks, noget foranderligt der forhandles, reflekteres og produceres konstant. Eleverne skal selv konstruere viden og formidle den. Videnskonstruktion, vidensdeling, interaktion og deltagelse er vigtige nøgleord. Der opereres med en læringsforestilling, hvor lærerne tilrettelægger læringsprocesser, som eleven selv og i samarbejde med andre skal agere i. Taget i betragtning af at danskfaget bl.a. er et æstetisk og oplevelsesfokuseret fag, er der meget at hente i de nye læringsformer og en elevfokuseret skabelse af viden.

Den traditionelle dannelsestænkning, overlevering af kulturel viden, kommer hermed ikke længere til sin ret. Herimod forestillingen om, at mennesket gennem opdragelse, uddannelse og refleksivitet bliver i stand til at danne sin identitet, er relevant.
I vort samfund er identitetsdannelse og anvendelse af sociale medier tæt forbundne. Vi spejler os i de sociale medier. Giddens anvender begrebet ”netværksbørn”. Børn, der gennem kommunikation, skaber deres identitet ved at forholde sig refleksivt til alle input, for her at vælge til og fra. De anvender internettet til forskellige aktiviteter, som fx leg, spil, sociale relationer, skabende aktiviteter og informationssøgning.

I børn og unges it-medierede tilgang til kommunikation, oplevelse og erfaring er det multimodale centralt.

Det multimodale udtryk er karakteriseret ved at henvende sig til flere sanseverdener, hvilket kan stimulere elevernes forskellige læringsstile, fremhæve en æstetisk tilgang og oplevelse og influere på elevernes produktive og receptive kompetencer. Ud fra sansearbejdet dannes en bevidsthedsmæssig forståelse og identifikation, der sættes i relation til personens erfaring, personlige holdninger og kompetencer, en udvikling i den kognitive erkendelse. Undervisningen skal tage udgangspunkt i elevernes niveau og erfaringsverden og bevæge sig hen, hvor eleverne ikke ville komme af sig selv. En bevægelse fra den umiddelbare tilgang til en mere bevidst og refleksiv tilgang.

Internettet har udvidet elevernes muligheder for adgang til viden, de mange informations- og vidensmedier sætter den traditionelle læremiddelkultur under pres. Derfor er det interessant at undersøge danskfagets digitale udvikling og den nye læremiddelkultur.

Mediepædagogik i indskolingen

Velkommen til dette site; Indskolingen.dk, som redigeres af folkeskolelærer og mediepædagogisk vejleder: Mette Bach Laursen.

På denne blog vil jeg dele mine erfaringer med dig fra mit daglige virke som hhv. lærer i indskolingen og som ansat i min skoles; Højvangskolen i Horsens, pædagogiske læringsscenter.
Jeg vil selv skrive artikler og linke til andres interessante udsagn om mine særlige interesser; det mediepædagogiske felt.

Jeg er særlig interesseret i web 2.0 didaktik og digitale læremidler i indskolingen, samt fokus på læreprocesser og læringsresultater; læringsmålstyret undervisning.

Har du lyst, er du velkommen til at kommentere på mine indlæg, samt udfordre mine mediepædagogiske tanker. God fornøjelse

© 2017 Indskolingen.dk

Theme by Anders NorenUp ↑


Warning: Parameter 1 to W3_Plugin_TotalCache::ob_callback() expected to be a reference, value given in /var/www/indskolingen.dk/public_html/wp-includes/functions.php on line 3314